Hvis du vil klage
Hos GHT’s Vandværk vil vi gerne høre fra dig, hvis du er utilfreds eller mener, at der er sket en fejl.
Kontakt os på kontor@ghtvand.dk, så vi sammen kan forsøge at finde en løsning.
Hvis vi ikke kan nå til enighed
Som privat forbruger kan du indbringe en klage vedrørende din vandforsyning for Mæglingsteamet for Forbrugerklager hos:
Nævnenes Hus: https://naevneneshus.dk/
Mæglingsteamet hjælper dig og vandværket med at forsøge at finde en fælles løsning.
Det koster 100 kr. at indgive en klage. Gebyret tilbagebetales ikke.
Hvis mæglingen ikke fører til en løsning, kan du som udgangspunkt gå videre med sagen til Forbrugerklagenævnet.
Det koster 400 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis du får medhold.
Der gælder betingelser og beløbsgrænser for, hvilke klager der kan behandles.
Læs mere om dine klagemuligheder og de gældende regler på: https://forbrug.dk/